I Høve har vi vores helt egen Urteheks.
Hun hedder Urteheksen, fordi hendes store passion er at sanke vilde urter i Odsherreds vilde natur og fortælle om dem og bruge dem, når hun laver mad over bål.
Henover sommeren laver Urteheksen - som også hedder Dorthe og er uddannet naturvejleder - mad over bål hos os her på Rismosegård i Høve ved Sejerøbugten i Odsherred.
Menuen er vildtburger med kød fra enten kronvildt eller lokalt oksekød fra nabogårdens Gallowaykvæg, eller plantebøf.
Skriv i kommentar til din ordre hvilken bøf, du/I gerne vil have i din/jeres burger(e), når du bestiller.
Dorthe sanker - som det hedder, når man samler urter - nogle af urterne til maden på forhånd og nogle af dem sammen med jer her hos os i naturen omkring gården.
I tilbereder maden i fællesskab, og Dorthe har masser af sjove og meningsfulde opgaver til børnene.
Undervejs, både når I sanker og kokkererer, fortæller Dorthe om urternes botanik og kulturhistorie.
Vi går i gang kl. 16.30 og spiser ved halvseks-seks-tiden .
Vi har en stald, hvor man kan være i ly for regnen, hvis det regner. Den er gammel og overhovedet ikke sat i stand. Men taget er næsten helt tæt.
Der er tyve pladser om bålet, og man booker ved at købe her i vores webshop (og vælge afhentning under levering), inden kl. 12.00 samme dag.
Man kan købe sodavand, øl og vin hos os, og kaffe og/eller en ispind/isvaffel efter maden;
- Sodavand: 20 kr.
- Øl: 30 kr.
- En flaske 'husets vin': 145 kr. (vi må ikke servere 'glas')
Kaffe;
- Espresso: 15 kr.
- Americano (dobbeltshot): 25 kr.
- En kande stempelkaffe: 45 kr.
Du kan læse meget mere om Urteheksen på hendes hjemmeside.