

Rismosegård
Rismosegård er en stor gammel gård i landsbyen Høve ved Sejerøbugten i Odsherred.
Vi driver mikrolandbrug med en regenerativ have med flerårige grøntsager, skovhave, bær og frugt og spiselige blomster.
Vi producerer til lokale restauranter og til vores egen gårdbutik, hvor vi også sælger interiør og har en lillebitte café.
Vi har en masse søde dyr. Islandske heste, geder, høns, ænder, kaniner, katte og hunde.
Vi tilbyder STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i samarbejde med Fokushuset STU i Svinninge samt forskellige former for praktikforløb.
Butikkens åbningstider
Butikkens åbningstider varierer med årstiderne, helligdage og skolernes ferier.
Du kan se vores aktuelle åbningstider på Google, her.
Lidt mere om Rismosegård
Rismosegård ligger halvanden kilometer fra Sejerøbugten, og hedder Rismosegård, fordi der tidligere var en rigtig mose i en lavning i markerne omkring gården, hvor landsbyens børn stod på skøjter i de kolde vintre.
Indtil 1982 var Rismosegård et rigtigt landbrug, hvor jorden blev dyrket og staldene var fulde køer og andre husdyr.
Vi har stadigvæk 3,6 hektar jord med haver, køkkenhaver, hestefolde, enge og mosen, der er blevet meget lille, fordi den er blevet drænet.
.png)