top of page
IMG_5086_edited_edited.jpg
287864912_10158790782166778_5046159927063379916_n.jpg

Hestetid på Rismosegård

Børn kan få en ridetur på vores søde og rare islænderhest, Isak, og være med til alt det, der kommer før og efter rideturen. 

Et forløb varer halvanden time, hvor man sammen med Mette: 

  • Henter hesten på marken

  • Fodrer hesten

  • Strigler og sadler op

  • Rider en tur på mellem en halv og en helt time (afhængig af alder, erfaring og lyst) på vores marker og/eller ridebane​* 

  • Sadler af og strigler hesten

  • Fejer staldgang og rydder op efter rideturen

  • Sætter hesten ud på marken 

Man har Isak (og Mette) helt for sig selv (dvs. der er kun én deltager med på et forløb). 

Mette er med hele vejen; 

Hun hjælper med alt det, man har brug for/gerne vil have hjælp til, og man kan være med uanset hvor meget eller lidt erfaring, man har med heste.  

Undervejs fortæller Mette om Isak og hans liv på gården, og om alt det andet, man synes er spændende og gerne vil vide om hestene. ​​ 

* Rideturen foregår ‘kun’ på vores marker og/eller ridebane, og sammen med Mette. Dvs. man kan ikke selv ride andre steder hen.

Det praktiske

Man må ikke veje mere end 80 kg., for det kan Isak ikke holde til. 


Børn under tolv år skal have en voksen med, og børn over tolv år må gerne have en voksen med.

Det k
oster ikke ekstra at have en voksen med (dvs. man betaler kun for barnet). 


Man skal have lange bukser og lukket fodtøj (gerne med en lille, flad hæl) med.

Vi har ridehjelme, man kan låne.  ​​

Prisen

Det koster 575 kr. for halvanden time, hvor man har Isak og Mette helt for sig selv. 

Tidspunkter og booking

Vi tilbyder ikke forløbet på bestemte dage eller tidspunkter, men når vi har tid. Og det har vi ofte, fordi Mette er ægte gårdkone. 

Man booker - og kan få svar på alle sine spørgsmål - ved at ringe til Mette 6169 9377

bottom of page